Categories
Herreure

En anderledes gaveidé til din far

I en verden, hvor du efterhånden har frit valg på alle hylder, skulle man tro, det var det nemmeste i verden at finde en unik, anderledes og samtidig personlig gaveidé, når du skal finde en gave til din far. Det kan være i anledning af en rund fødselsdag, fars dag, et jubilæum på jobbet eller en anden milepæl i din fars liv. Det er dog ikke altid, at mange muligheder er en fordel – faktisk kan det være en ulempe, fordi man slet ikke kan overskue, hvor man skal starte med at lede. Når alt er muligt, kan det virke umuligt at ramme rigtigt, og så ender man tit og ofte med at falde i fælden med sokker, rødvin, en krimi eller en af de forpakkede gavekurve fra Bilka.

Det er ikke kun kvinder, der sætter pris på at få smykker i gave. Gennem tiden har der været masser af eksempler på smykker, som traditionelt blev givet i gave til mænd. Det er f.eks. manchetknapper, slipsenål eller den tidløse favorit: et ur. Selv hvis du beslutter dig for at give et smykke i gave til din far, kan det stadig føles uoverskueligt at finde lige netop det ur, som du synes, kan passe til ham. Især hvis det skal være en gave, der opfylder flere kriterier; den skal være unik, tidløs, anderledes og personlig. Hvis man skal finde manchetknapper, slipsenål eller ur, der lever op til disse kriterier, så kommer man nok ud på dybt vand.

Derfor kan man med fordel tænke ud af boksen og gå ind og rykke ved konstellationen frem for at kigge på selve gaven. Hvad med at give din far et far og søn-ur? Det kunne f.eks. være Bering herreure, som enten er ens eller lidt forskellige. Det ene kunne f.eks. være med mørk skive, mens det andet er med lys. Eller det ene kan være med brun rem, mens det andet er med sort. Der er forskellige måder at gøre det på, men resultatet bliver, at du giver din far et flot og tidløst ur, og det unikke i gaven bliver så, at du har et lignende ur. Som prik over i’et kan du evt. overveje at få en kort besked eller hilsen indgraveret i uret.

Det er en gave, din far aldrig vil glemme, og så er det også en god undskyldning for selv at få et nyt ur. 

 

Categories
Dameure

Klassisk morgengave: “Det var på tide, jeg fandt dig”

De færreste ved det – eller tænker over det – men oprindeligt var morgengaven faktisk mere en praktisk foranstaltning end en romantisk gestus, som det nok af mange betegnes som i dag. Morgengaven blev givet fra manden til kvinden, som en form for sikkerhed for kvinden, hvis nu ægteparret skulle gå hen at blive skilt. Det var oftest guld eller andet af værdi, der blev givet i morgengave, og det er også grunden til, at smykker i mange år har været den traditionelle morgengave til sin kone. Det er dog også blevet en del af traditionen, at manden får en morgengave. Også her gives der ofte smykker i form af manchetknapper, ur, slipsenål eller lignende.

Den helt rigtige morgengave

Det er ikke altid nemt at finde den rette morgengave til den, der længe har været dit livs kærlighed, og som nu er blevet din kone eller mand. Man vil gerne give en romantisk gave, der sender de helt rigtige signaler. Det skal være en gave, der kan rumme kærlighed, hengivenhed, troskab og måske også et praktisk element, så det kan indtage sin plads i hverdagen. Det er netop kombinationen og samspillet af disse egenskaber, der igen og igen fører de nyligt gifte til at give et ur i morgengave. Derudover er der også noget skønt symbolsk i at give et ur: “Det var på tide, jeg fandt dig” er det som om, uret siger.

Hvis du har besluttet dig for, at det er et ur, din ægtemand eller -kone skal have i morgengave, så skal du også tage stilling til, hvilket ur det skal være. Brand, stil og farve skal der tages stilling til, alt i mens du har din partners præferencer i tankerne. Til manden kan anbefales de flotte Citizen ure, som udstråler maskulinitet, klasse og stil, eller de ungdommelige og tidløse Daniel Wellington ure, som holder sig til rene linjer og et flot udtryk. Den oplagte og helt perfekte morgengave fra og til hinanden kunne selvfølgelig også være et ur fra samme brand. Bering dameure og Bering herreure er det sikre valg og et af foretrukne urebrands, som bliver valgt igen og igen, fordi de formår at forny sig uden at lave om på det, de ved bedst: stil og klasse.

Et Bering ur er ikke bare et Bering ur; tal, visere, farve og baggrund kan variere og derfor kan du finde lige netop det ur, der passer allerbedst til din bedre halvdel.

Categories
Herreure

Bering herreure – herreure til enhver lejlighed

Bering herreure har herreure til enhver lejlighed. Hvad enten du er på udkig efter et herreur til sportsbrug, et klassisk og stilfuldt herreur til brug ved festlige lejligheder og sammen med fint tøj eller herreure til hverdagsbrug, så har vi et ur i vores kollektion, som vi kan tilbyde dig. Vores ure er alle lavet i god kvalitet og i et innovativt design, som passer til deres brug.

Bering herreure gør brug af prisbelønnede og internationalt anerkendte designere, når ure skal designes. Bl.a. er vi stolte af, at vi har fået en af sværvægterne i dansk design, Max René, til at være designer hos os, bl.a. af uret ‘Bering Max René’. Dette urdesign er eksemplet på dansk minimalisme og elegance med sin kun 4 mm. tynde og 20 gr. lette urkasse af titan. Desuden har den et armbånd, som hurtigt og let kan udskiftes, så du har mulighed for at ændre dens design selv, hvis du skulle få lyst til det. Dette ur kan bruges til enhver lejlighed – både til hverdagsbrug og fint brug.

Vi har også sportsure i elegant og tjekket design. Bl.a. har vi et sportsur i titanium i vores kollektion fra Bering Ceramic, som både har et elegant og sportsligt design. Det er et ur, som man kan bruge på kontoret, men som alligevel har bevaret et sportsligt look. Skift derfor dit slidte sportsur med velcrobånd ud og fremstå tjekket og elegant med dette sportsur.

Det, som kendetegner Berings ure, er – ud over det stilfulde, minimalistiske og elegante design – deres urværks præcision og højteknologi. Bering samarbejder bl.a. med den tyske radioursspecialist Emes om at lave en række radiostyrede ure af højeste kvalitet. Man kan derfor sige, at du med Bering herreure får et ur med dansk produktdesign og tysk kvalitet og præcision.

Hvis det derfor er på tide, at du skal se dig efter et nyt herreur, så er Bering det optimale sted at kigge hen. Vi har ure i mange prisklasser, så alle kan være med. Derudover har vi også mange forskellige typer ure i flere forskellige stilarter – sportslig, klassisk og mere neutral stil kan bl.a. nævnes. Fælles for vores ure er dog det elegante design og den fremragende kvalitet, så du er sikret et ur, som holder i mange år i fremtiden – både design- og funktionsmæssigt.

Besøg derfor vores hjemmeside og se det store udvalg i ure fra Bering.

List Bering Herreure

Categories
Aktuelt Dameure

Bering Time dame Ceramic Colletion – en hilsen fra Nordpolen

Snart er vinteren over os med kulde is og sne. De fleste af os gemmer os i vores varme huse og lukker kulden ude. Men prøv i stedet at tage en tur ud i den flotte sne på en frostklar dag. Så har du måske chance for at fornemme det smukke og vilde i naturen, som greb en af grundlæggerne til Bering Ure, da han var på Nordpolen.

Med det smukke ur fra Bering Time Dame Ceramic Collection, går inspirationen fra Nordpolen og urets design op i en højere enhed. Uret leder med sit slanke og enkle design, tankerne hen på den enkle og smukke natur. Samtidigt er det også et utroligt slidstærkt ur som, med sit safirglas kan modstå de hårde elementer som naturen også byder os.

Med 10729-442 Bering Time dame Ceramic Colletion har vi alle mulighed for at have lidt af Nordpolen med os.

10729-442