Dit ur bør matche dit øvrige tilbehør. Et ur med lænke bør matche evt. bæltespænder, manchetknapper og skospænder, mens en læderrem bør have samme farve som bælte og sko.
Bland ikke guld og sølv, da de hhv. varme og kolde nuancer trækker hinanden ned rent farvemæssigt.
Ellers er alt jo tilladt i moden i dag, men man skal være påpasselig med at sætte et sportsur sammen med et formelt jakkesæt – du ville jo heller ikke tage dine løbesko på til habit!
