Det første armbåndsur blev produceret i 1868 af Patek Phillippe, og i 1880 blev den første model serieproduceret, skabt af Girard-Perregaux. I 1904 lancerede Cartier det legendariske ur Santos-Dumont. Dengang var armbåndsure selvsagt mekaniske og skulle indstilles manuelt.

I 1923 kom det første automatiske ur på markedet. Så længe disse ure blev båret på armen, behøvede man ikke at stille dem. I 1950erne fandt man på at putte et batteri ind i uret. De ultrapræcise quartz ure så dagens lys i slutningen af 60erne.

I 1983 blev Swatch uret lanceret. De var så rørende billige, at folk havde råd til flere ure, som de kunne skifte mellem efter stil og behov. I dag findes der ure i enhver stilart og prisklasse, analoge såvel som digitale.

Armbåndsuret kaldes med en kliché for mandens eneste smykke. Mange mænd sætter en ære i at bære dyre ure i flot design. Kvinder bærer også ure som smykker, endda primært som smykker, skønt de har mange andre accessories at vælge imellem.

Kvinder begyndte først at gå med ur i 1920erne, hvor der var sket et skred i normer og værdier efter første verdenskrig. Dengang var et dameur blot en feminiseret version af herreuret, typisk et mindre ur med en slankere rem. Senere blev der designet specifikke dameure, f.eks. med diamanter til selskabsbrug.

Fremtidsforskere har spået, at armbåndsuret er på vej ud. De bygger spådommen på den kendsgerning, at teenagere ikke går med ure. Mobiltelefonen har overtaget urets funktion som tidsmåler.

Men uret er fortsat ladet med symbolsk betydning og fungerer fortsat som smykke og statussymbol. Det papirløse samfund har jo heller ikke manifesteret sig endnu: Det håndgribelige ved en lækker coffee table bog er stadig værdsat, selvom man kan se tekst og billeder på skærmen. Tendensen i disse år er analoge ure, sikkert fordi alt andet omkring os er digitaliseret.

Dameur fra Bering